Warning: array_rand(): Second argument has to be between 1 and the number of elements in the array in /var/www/lendemaindeveille/data/www/whspr.me/wp-content/plugins/oc-link-indexer/indexer.php on line 47


Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/lendemaindeveille/data/www/whspr.me/wp-content/plugins/oc-link-indexer/indexer.php on line 80

Chris Farley spillede så mange mindeværdige (og uendeligt citerbare) figurer gennem hele hans korte, men strålende karriere. Mit allerførste minde om Farley's enorme talent kom fra at se ham som Matt Foley, Motivational Speaker på "Live Saturday Night." Hans ord var sjove – hvem gør det ikke'elsker jeg at råbe om at bo i en varevogn nede ved floden? – men det, der virkelig fik mig, var den subtile måde, hvorpå han brugte sin krop til at grine. Ja, at se ham falde og styrte gennem et bord er et naturligvis sjovt fysisk stunt, men han gjorde så mange små ting. Måden han trak bukserne op på. Den holdning han tog. Selv på lydløs ville skitserne sende mig til hysteri. 

Farley gjorde ikke't har brug for at rive sin skjorte af og danse som en Chippendale for at få dig til at grine (selvom han bestemt også gjorde det), han havde bare brug for at blinke et lurt smil eller en grimase af frustration. 

Han var en mester i at spille en karakter, der blev mere og mere frustreret, før de til sidst snapper og mister alt sejt. Det helt perfekte eksempel på dette var i Adam Sandler -drevet skit "Herlihy Boy House-Sitting Service." 

Fra det andet, kameraet først panorerer over til Farley, ved du straks hvad's kommer op, men selv når slutningen er forudbestemt, vil du være med hele turen. 

Det'Det er næsten 25 år siden Farley gik, men jeg kan stadig't møde en person ved navn Richard uden at græde "Åh, Richaaaaaaaaard." jeg kan't se et Chicago Bears -spil uden at spise rigelige mængder kielbasa og sige "da bearssss." Og det gør jeg ikke'ved ikke hvor mange gange jeg'har skreg ud, "For Guds skyld!" At dømme efter mængden af ​​tatoveringshyllinger til Farley, I'm langt fra den eneste. Den eneste tatovering, vi ikke kunne't finder var en hjemmelavet tatovering af en varevogn nede ved floden, men vi kan altid håbe på at se en til sidst.