I sidste sæson stillede “Ink Master” mænd og kvinder mod hinanden, og dette går rundt, de har adskilt deltagerne efter område for “Ink Master: Turf War.” Den 13. sæson af showet samler hårdtslående kunstnere fra øst, midtvest, syd og vest, så konkurrencen kan afgøre, hvilken lokalitet der er den øverste. I tradition med tidligere sæsoner har “Ink Master” bragt et par velkendte ansigter tilbage til en anden chance for titlen – Jason Elliott og Frank Ready fra sæson 10, samt Jimmy Snaz og Angel Rose fra sæson 11. Vi satte os ned med Turf War’s tilbagevendende konkurrenter for at lære om, hvordan de har udviklet sig siden deres oprindelige sæson, og hvorfor det er deres region, der skal slå.
Tag os igennem din sidste sæson på “Ink Master”.
Frank Ready: Det var en utrolig oplevelse, men jeg tror ikke, jeg var helt forberedt på det. Du ser showet, og du forestiller dig, at når du kommer der, kan du sømme det. Men så kommer du dertil og indser, at du skal være lige så god på din værste dag som alle andre på deres bedste dag. Det er en latterlig oplevelse, der tester dig på alle kunstneriske niveauer.
Jimmy Snaz: Sæson 11 var bestemt en kæmpe læringsoplevelse, jeg havde aldrig været igennem noget lignende før. Jeg var frisk fra rehab og forsøgte at få mit liv sammen. Så jeg er helt sikkert en anden person og kunstner nu. Før “Ink Master” havde jeg aldrig rigtig en solid læreplads eller en mentor. På en måde var dommerne mine mentorer sammen med min træner, Cleen. Inden da havde jeg aldrig nogen kritiseret mit arbejde og vist mig, hvordan jeg kunne gøre det bedre, eller hvad jeg skulle gøre anderledes.
Jason Elliott: Jeg tror, at hvis du bliver en semi-etableret kunstner, er det svært at efterlade noget af det og opgive det, du ved, du er god til. Men da jeg var i en konkurrence for første gang, synes jeg, at jeg klarede mig ganske godt.
Angel Rose: Det var en monumental oplevelse i mit liv. Jeg var næsten ikke begyndt at tatovere, og det var den største ting, der muligvis kunne ske for mig. Når jeg deltog i konkurrencen, ville jeg naturligvis gerne vinde, men jeg vidste, at oddsene var stablet imod mig. Hele tiden jeg var der, tænkte jeg: “Hvad kan jeg lære af denne situation?” Det var virkelig svært for mig, fordi jeg var så ung og ikke rigtig havde meget grund at stå på. Så når folk kom efter mig, eller når tingene blev hårde, ramte det mig personligt. Når jeg kom ud af den situation, var det grundlæggende bootcamp, hvis det nogensinde skete igen, så jeg ved præcis, hvad jeg skal gøre.
Hvordan var du bedre forberedt til sæson 13?
FR:
I sæson 13 havde jeg et par år til at bygge videre på det, jeg lærte af Oliver, Chris, Dave og alle konkurrenterne i sæson 10. Disse lektioner forlader dig ikke. Når du ser noget, du ikke har lagt mærke til før i dit arbejde, har du to muligheder. Du kan tage det til pålydende værdi, men gå hjem og fortsæt med at gøre, hvad du laver. Eller du kan bruge disse oplysninger og arbejde så hårdt som muligt for at rette op på de huller, de udsætter i dit spil. Da jeg kom hjem, tatoverede jeg min røv og var tilbagevendende deltager, jeg har bestemt en fordel i forhold til andre mennesker.
AR: Mere end noget andet har jeg det godt med det miljø. Når du først har levet i det i længere tid, forbinder du gode minder med det og ved, hvordan hele systemet fungerer.
Beskriv dynamikken i dit team.
JS: [Team East] havde en fantastisk dynamik lige uden for flagermuset. Vi kunne alle joke rundt med hinanden og bruge humor til at komme igennem en meget vanskelig situation, som er konkurrencen.
AR: Team West er meget voldsomt. Hver eneste af os svinger for hegnene i alt, hvad vi laver og spiller for sejren. Jeg tror, at fordi vi er mange fra Californien, og trængslen er virkelig herude.
Hvordan er tatoveringsscenen i din region?
FR: Det er en smeltedigel af så mange forskellige stilarter. Når vi er midt i landet, kommer alting indad mod midten til sidst, hvorimod vi tidligere har været set som bag tiden. Midtvesten er i stand til at gøre hver eneste stil, der er, fordi det er her, hvor alle stilarter mødes.
JS: Det er meget forskelligartet. Det er vokset så meget, og du har mennesker fra forskellige samfundslag og kulturer, der er en del af tatovering. Jeg synes, det er virkelig vigtigt for vores branche.
JE: Syd er temmelig alsidig. Vi laver meget amerikansk traditionel, især i Austin. Så i Houston begynder du at se meget af SoCal sort-grå. Når du kommer op mod Dallas -området, får du meget prik. Jeg føler, at Syd består af lidt af hvert.
AR: Hvis du skulle til en tatoveringsudstilling på vestkysten kontra østkysten, er det en helt anden verden. Al den sort-grå energi er her. Hvis jeg går til østkysten, vil jeg være en af et par sort-og-grå kunstnere, og alle andre laver farverealisme eller traditionel. Det tog mig en masse rejser at indse, hvor vestkyst min stil er.
Hvad overraskede dig ved den kollektive gruppe af kunstnere?
FR: Niveauet for kunstfærdighed. Vær forberedt på at se nogle af de sejeste tatoveringer, du nogensinde har set på “Ink Master”. Da jeg var på det før og så, hvordan alle øger det, var jeg virkelig imponeret over det niveau, alle bragte det til.
JS: Jeg blev virkelig overrasket over al holddynamikken, der var ikke et team, der ikke fungerede rigtig godt sammen.
JE: Jeg var temmelig chokeret over at se de andre veterankunstnere der, det var bestemt lidt skræmmende.
AR: Kunstnerne i denne sæson er sådan et godt øjebliksbillede af, hvor de kommer fra, og jeg lærte meget om vores lands geografi fra disse små repræsentanter.
Hvad håber du, at fans vil tage væk fra denne sæson?
JS: Jeg tror, at der er mange underdogs, mennesker, der er over hovedet, og man kommer til at se, hvordan de arbejder under pres. Det er vanvittigt at se folk, der fik dig til at sige: “Åh, denne person har ikke en chance”, og så udmærker de sig bare.
JE:
Jeg håber, at de var i stand til at formidle de virkelige kampe for at bygge et hold og vise de forhindringer, vi måtte springe over for at bringe noget sammen.
